Sider

torsdag den 17. juni 2010

Der er hul igennem


Så er der hul igennem til den store verden!

Der kan nu betales med Master Card, American Express, Visa, Visa Elctron, Maestro og JCB på http://www.super-carla.dk/
Lad mig det endelig vide, hvis du oplever nogen problemer med betaling med kreditkort.

Og så er jeg ved at oversætte eller få oversat min butik til flere sprog. Lige nu vil man nok undres over, at den er på dansk uanset hvilket flag, man trykker på. Men det kommer! Tror nu ikke jeg udelukkende vil løbe an på google-translate. Det er der ihvert fald nogen, der har fået ørerne i maskinen over henne i forsvaret.

Heldigvis er jeg også lidt af en sprogørn.

Eksempel:

Hvornår: mandag eftermiddag
Hvor: udenfor mit værksted på Emdrupvej
Situation: Jeg er ved at bygge mig nogle nye smarte arbejdsborde. Det støver og jeg har ingen støvsuger på adressen. Så jeg går ud og spørger en af de flinke polske håndværkere, der har arbejdet på området det sidste ½ års tid.

Mig: Excuse me, do you have a vacuum cleaner I could borrow?
Ham: sorry, no english. German!
Mig: øhh okey. Øhhm haben Sie eine [BRRRUU] (mig der siger som en støvsuger! med tilhørende
støvsugerfagter!!) øhh ich können øhhh ??
Ham: jah
Mig: danke!


Men jeg kan nu godt finde på at ty til googles smarte oversættelsesværktøj. Når nu min pc alligevel foreslår det HELE TIDEN. Især på franske sider. Som nu forleden, hvor jeg windowshoppede hos en fransk kollega: minouchet.com.

"ja tak", jeg vil gerne have siden oversat fra fransk til dansk. For lige at være helt skarp på beskrivelsen af butikken.

Og det kan da nok være, at det var en god beslutning! Det blev en meget sjovere aften.


Citat:

"Mr. fisse
Mr. kusse er en ny e-shop for vore børn fuldstændig op til 4 år." og videre: "Hendes Cathrine er en sand kreativ væsel klasse, sorterer og lister hans vidunderlige opdagelser Gennem hende, ..."

Og måske i forlængelse heraf kan man (igen ved hjælp af Google translate) finde følgende kategori i shoppen:

"Jeg spiser og jeg laver"


Det er da sjovt at handle børnetøj!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar