DIY - Nyt betræk til strygebrættet
Materialer:
- Ca. 65 cm Liberty of London (eller andet helt glat bomuld) bredde min. 130 cm.
- Snørre f.eks. anoraksnor/nylon byggesnor eller genbrug snørren fra det gamle betræk.
- Symaskine.
Klip det nye betræk:
- Fold stoffet på langs og læg det på strygebrættet. Sørg for at stoffet når godt ud over strygebrættet i begge ender (mere end det ses på billedet)
- Klip den ene ende skråt så det følger strygebrættets form (husk ca 10 cm sømrum også i spidsen).
Alternativt kan sy klippe efter det gamle betræk + 4 cm sømrum hele vejen rundt.
Sy:
- Fold kanten ind 2 gange ca. 2 cm hele vejen rundt.
- Sy kanten så der dannes en løbegang hele vejen rundt.
- Sørg for en åbning i syningen, hvor snørren skal ind.
På mit strygebræt sidder der en kraftig elastik med en hægte i hver ende, der sættes fast i snørren i hver side ca. 50 cm fra enden på strygebrættet.
Elastikken strammer betrækket, så det sidder ekstra godt, så den har jeg valgt at genbruge i det nye betræk. Derfor er der også en åbning i syningen i begge sider ca. 50 cm fra enden af betrækket.
Færdiggør:
Sæt en stor sikkerhedsnål i snørren og træk den igennem løbegangen hele vejen rundt.
Læg betrækket på strygebrættet, stram til, og stram til!
Voila!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar